Hvor længe skal jeg ydmyge mig?

- Der er en ting, som du skal sige nej til.

Min mandlige kollega er i gang med at fortælle mig, om alle de ting man risikerer at blive hevet med til som kommende far. Og nu er samtalen altså nået til den ting, som han vil advare mest imod.

- Fødsels-yoga…

Jeg smager lidt på ordene. Fødsels-yoga. Det lyder bestemt ikke tiltalende. Så går det op for mig, at jeg vist allerede har sagt ja til at gå med Christina til netop fødsels-yoga.

Min ængstelse bliver ikke mindre, da min kollega fortsætter med at fortælle om de ydmygelser, som denne makabre disciplin indebærer.

- På et tidspunkt skulle mændene lade som om, det var dem, der fødte. Men der sagde jeg stop, fortæller han.

Han fortsætter med at fortælle, men jeg er et helt andet sted – i et rum med fnisende kvinder og prustende mænd, som forsøger at fake en fødsel. Nej tak! Det skal jeg fandeme ikke!!

Men jeg ender der nok alligevel. For ydmygelser og akavede situationer er pludselig blevet en fast del af min hverdag. Det er som om min kærestes voksende mave giver hende frikort til at udsætte mig for alverdens nederdrægtigheder.

Jeg er begyndt at inddele hendes indfald i tre kategorier:

1.     Ting, som er lidt nederen, men som jeg godt kan se er nødvendige.

2.     Ting, som er akavede, men som jeg gør, fordi min kæreste af uransagelige årsager mener, at de er vigtige.

3.     Ting, som er ekstremt ydmygende og så komplet åndssvage, at jeg mener, jeg bør slippe for dem af hensyn til min egen selvrespekt.

I den første kategori hører alle diskussioner, vi har om babyudstyr. Hvilken type barnevogn skal vi have, hvilket type puslebordet skal vi købe og kan det hænge på væggen i soveværelset. 

Det er ikke de mest sindsoprivende interessante samtaler, men det er vist ingen vej udenom.

I anden kategori hører sådan noget som at synge for og tale til maven. Der er vel næppe noget, der kan få en mand til at føle sig mere åndssvag.  Men tilsyneladende kan barnet høre min stemme, og det er godt, hvis den allerede nu vænner sig til den.

Personligt synes jeg, det lyder som noget pjat, men det er min baby-professor kæreste, der siger det, og så må det jo være rigtigt.

Efter min samtale med min kollega er fødsels-joga rykket fra kategori 2 til 3. Hvad er det for en sindsforvirret hippie, der har fundet på, at mænd skal øve vejrtrækninger og fake veer? Det er da for fanden ikke os, der skal føde.

Et givtigt kursus for en mand, der står over for sin første ”fødsel”, kunne gå ud på at lære at holde i hånd, vride en kold klud op og holde kæft. For som jeg forstår det, er det ligesom det mandens opgave består i.